-- Det er ganske vist i Almindelighed ikke noget synderlig interessant Arbejde, at læse disse Opgaver igennem, sagde Provst Lindekær.
-- Nej, det er saamæn vist nok, lo Professor Petersen ... Det skal man ikke kunne paastaa med god Samvittighed.
-- Men iaften har jeg virkelig haft en fornøjelig Tid med Læsningen af vor Ven Hjorths Opgave om Johannes-Evangeliet ... Naa, strængt taget maa man jo ikke vide det -- men, jeg kender naturligvis Haandskriften, -- he, jeg har jo læst saa mange Skoleindberetninger af ham i sin Tid ... Jeg sad saamæn netop og læste den, da De kom.
-- Saa ... Virkelig! ... Hm.
-- En Kop The til, Hr. Professor?
-- Mange Tak, Frøken ... Hvis jeg maatte faa den lidt tynd.
-- En saadan Kundskabsfylde, som han dèr udvikler, det er jo virkelig noget overordenligt ... Og saa behersket, saa --
-- Hm ... Har De læst den ud? --
-- Nej, -- jeg mangler vel en Tredjedel eller saa --
-- Naa ja, saa kan jeg forstaa ... Det er jo en anden Sag.
-- Saa, falder den af mod Slutningen? -- det var jo Skade. Naa, men i alt Fald synes jeg, der allerede er givet saa meget. --
-- Ja, falder af? -- ja—a, -- det vèd jeg ikke, -- den forkaster Evangeliet.
-- Hvad be--, -- den forkaster? ... Men det er da ikke muligt.
-- Ja, som et uægte Tendens-Skrift, ligesom Baur, han optræder som en fuldblods Tübinger.
-- Ih! -- men det var da aldrig faldet mig ind ... Jeg tròde kun, han fremsatte det saa grundigt, for siden -- for siden at lade Ægtheden træde desto mere glimrende frem ... Forkaste Johannes-Evangeliet! men dermed falder jo Halvdelen af den kristelige Lære! Og naar han forkaster det, saa forkaster han vel det meste af Skriften ... Men det er jo noget aldeles uhørt!
-- Ja, jeg erindrer ikke, at sligt er forefaldet ved Examen før, siden den bekendte Historie med Brøchner.
-- Ja, det er jo noget ganske lignende ... Men hvad skal man gøre ... En saadan Afhandling kan jo næsten ikke modtages.
-- Jeg finder rigtignok ikke, sagde Fru Petersen, at Fakultetet kan tillade ham at tage Examen.
-- Nej, paa ingen Maade, paa ingen Maade.
-- Ja—a ... Hm! ... Det er jo dog -- hm ...
-- Jeg synes dog, sagde Fru Lindekær, som synlig interesseret havde hørt paa denne Samtale, -- jeg synes dog rigtignok, at naar han viser saa udmærkede Kundskaber, saa kan Resultatet da ikke faa Indflydelse paa Bedømmelsen ... Det vilde da være mø' uretfærdigt.
-- Nej, hvor kan du sige det? udbrød Ellinor bagved den store Selvkoger, -- det er dog Troen, som --
-- Ja, Gud bevares! ... Man kan da ikke slaa den theologiske Examen saadan i Hartkorn med andre Examina, Cecilie.
-- Nej, den giver jo Adgang til Præstekald.
-- Ja netop, det viser jo ogsaa -- Nu, og selve den theologiske Examen, dèr maa jo dog et kristeligt Sindelag, -- ikke sandt, være ~conditio sine qva non~ ... Det har jo desuden Universitetet udtalt som sin Mening, da det nægtede at stede Brøchner til Examen.
-- Ja men, kære Theodor! saa længe den Examen tages ved Universitetet og Professorerne er Universitetslærere, saa maa der dog ogsaa bevares et vist -- ja en vis videnskabelig Anstand ... Det var dog en ligefrem latterlig Tanke, at saa lærde Theologer som for Exempel Schleiermacher eller Strauss ikke skulde kunne blive Kandidater ved Københavns Universitet ... Finder De ikke ogsaa, Hr. Professor? De maa dog som Universitetslærer give mig Ret.
-- Ja, det kan jo ikke nægtes, -- den dobbelte Stilling -- der er virkelig en betydelig Vanskelighed.
-- Det kan jeg sandelig slet ikke se, sagde Provsten ærgerlig. -- Ikke heller kan jeg finde noget latterligt i den Tanke ... Tvertimod er det overordentlig glædeligt, at vi nu er kommen ud over den Tids forkastelige Indifferentisme, -- og her er der en Lejlighed til at vise det for vort Vedkommende.
-- Ja—a, -- hm ... Jeg har tænkt mig at gøre en Forespørgsel til Kultusministeriet, om hvorledes man vil have at forholde sig.
-- Aa, -- Ministeren bør ikke være vort ~forum~.
-- Nej, ganske vist, paa en Maade ... Men, som sagt, paa Grund af den dobbelte Stilling, -- det vil dog vist blive det korrekteste.